Industriteknikere til CNC Fræsning / Drejning
Bjørntoft Maskinfabrik A/S, Skovlunde
er en mellemstor virksomhed som blev grundlagt i 1946 og har adresse i Skovlunde. Vi er en attraktiv arbejdsplads, der har fokus på medarbejdernes trivsel, udvikling samt uddannelse hvorfor den gennemsnitlige anciennitet er mere end 10 år.
Vi søger 1 CNC fræser og 1 CNC drejer
Vores dygtige kollegaer i produktionen har brug for flere hænder, så har du mod på at indgå i et team af industriteknikere, hvor det faglige niveau er høj, så send en ansøgning. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men alle i teamet hjælper naturligvis hinanden, når behovet er der.
Hvad forventer vi af dig:
Du har svendebrev som maskinarbejder / industritekniker og har opnået erfaring med Fanuc styring samt Edge Cam programmering. Det er en fordel, hvis du kan programmere selvstændigt. Du har erfaring med at CNC fræsning eller drejning og er vant til at overholde små tolerancer. Foruden at være mødestabil, kan du arbejde selvstændigt samt være fleksibel.
- Du har et højt fagligt niveau og interesse for at lære mere
Vi tilbyder:
Som ansat i virksomheden bliver du en del af et dygtigt team og får derfor også
- en attraktiv løn med kvalifikationstillæg
- Sundhedsforsikring
- Arbejdstøj samt arbejdssko
- I løbet af året er der også sociale arrangementer
Du får en alsidig arbejdsdag med skiftende samt udfordrende arbejdsopgaver, med bearbejdning fra 1 stk. til mellemstor serie produktion. Du kommer til at rotere mellem forskellige maskiner som arbejdsopgaverne passer.
- Altså et godt arbejdsmiljø blandt dygtige kollegaer
Vores CNC afdeling har 2 arbejdshold, hvor der på skift arbejdes fra torsdag til lørdag samt mandag til onsdag. Du har efterfølgende en uge fri. Hverdage fra 06.00 - 18.30 og lørdag fra 06.00 - 15.30
Bjørntoft Maskinfabrik A/S har 2 produktionshaller, hvor den seneste hal er opført i 2007. Begge produktionshaller er nymalet (2017) og bliver holdt utrolig rene. Vi er tillige ISO 9001:2015 certificeret. Vi er en moderne og dynamisk virksomhed der løbende investerer i nye maskiner samt i et godt arbejdsmiljø.
Hvis ovenstående stilling har din interesse, så send venligst en ansøgning mærket "CNC/Fræsning eller CNC/Drejning" på mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.